Indhold i guiden
- Priser 2026: Udestue
- Prisberegner: Udestue
- Hvad koster en udestue pr. m²?
- Kold eller varm udestue: forskelle, regler og pris
- Skal du søge byggetilladelse til en udestue?
- Materialer: aluminium, træ, træ-alu og PVC
- Hvor lang tid tager det at bygge en udestue?
- Udestue eller tilbygning: hvad skal du vælge?
- Kan man få håndværkerfradrag for en udestue?
- Typiske fejl ved køb af udestue
- Tjekliste før du indhenter tilbud på udestue
- Ofte stillede spørgsmål
- Kilder og metode
En udestue forlænger sæsonen på terrassen og giver huset et ekstra rum med lys fra tre sider. Men begrebet dækker over meget forskellige byggerier: fra en uisoleret glasoverdækning, der bruges fra marts til oktober, til en fuldt isoleret havestue, der fungerer som en del af stuen året rundt. Prisforskellen er tilsvarende stor.
Her gennemgår vi vejledende 2026-priser pr. m² for kolde og varme udestuer, forskellen i regler og energikrav, materialer, fundament og hvornår du skal søge byggetilladelse. Priserne er redaktionens estimater inkl. moms og gælder for en udestue bygget op ad et eksisterende hus.
Priser 2026: Udestue
| Udestuetype | Pris pr. m² | Udestue 12 m² | Udestue 20 m² |
|---|---|---|---|
| Terrasseoverdækning med glastag (åben) | 2.500–5.000 kr. | 30.000–60.000 kr. | 50.000–100.000 kr. |
| Kold udestue, alu og enkeltglas/skydeglas | 6.000–9.000 kr. | 72.000–108.000 kr. | 120.000–180.000 kr. |
| Kold udestue, træ eller alu med termoruder | 8.000–12.000 kr. | 96.000–144.000 kr. | 160.000–240.000 kr. |
| Varm udestue (isoleret, opvarmet) | 15.000–25.000 kr. | 180.000–300.000 kr. | 300.000–500.000 kr. |
| Tillæg: gulvvarme | 600–1.200 kr. | 7.000–14.000 kr. | 12.000–24.000 kr. |
| Tillæg: solafskærmning/markiser | – | 10.000–35.000 kr. | 15.000–50.000 kr. |
Priserne er redaktionens estimater for 2026 og afhænger af materialer, glastype, tagform, fundament, terrænforhold, el og varme, og om der skal laves gennembrud til huset. Små udestuer er dyrere pr. m² end store.
Prisberegner: Udestue
Indtast dit projekt og få et vejledende prisspænd inkl. moms. Beregneren bruger samme priser som tabellerne i guiden.
Hvad koster en udestue pr. m²?
Den pris pr. m², du ser i tilbud, dækker typisk fundament, gulv, bærende konstruktion, glas, tag, døre og montering. En kold udestue i aluminium med skydeglas starter omkring 6.000 kr. pr. m², mens en kold udestue med termoruder og bedre tag ligger på 8.000–12.000 kr. En varm udestue, der skal leve op til bygningsreglementets energikrav og bruges som opholdsrum hele året, koster 15.000–25.000 kr. pr. m² – i praksis tæt på en lille tilbygning.
Skal der laves nyt hul i husets facade, fx et bredere dørparti mellem stue og udestue, kommer det oveni. Et nyt gennembrud med bærende overligger og ny terrassedør koster typisk 30.000–70.000 kr.
En kold udestue på 3 × 5 meter i aluminium med 2-lags termoruder og polycarbonattag. Udestue inkl. montering: 15 m² × 9.500 kr. = 142.500 kr. Fundament og betongulv med klinker: indeholdt i m²-prisen. El med to stikkontakter og lampe: 8.000 kr. Solafskærmning på taget: 15.000 kr. Samlet ca. 165.500 kr. inkl. moms.
Kold eller varm udestue: forskelle, regler og pris
Forskellen mellem en kold og en varm udestue handler ikke kun om komfort, men om hvordan byggeriet behandles i bygningsreglementet. En kold udestue er uopvarmet og adskilt fra huset med en ydervæg og en dør eller et vindue, der lever op til kravene for klimaskærm. Den må ikke have fast opvarmning. En varm udestue er en del af boligens opvarmede areal og skal derfor overholde energikravene til tilbygninger.
Det er en klassisk fejl at bygge en kold udestue og senere sætte en varmepumpe eller elradiator op og fjerne døren til stuen. Så bliver den reelt en varm udestue, der ikke lever op til reglerne – og den kan give et stort varmetab og kondensproblemer.
| Forhold | Kold udestue | Varm udestue |
|---|---|---|
| Brug | Forår, sommer, efterår | Hele året |
| Opvarmning | Ingen fast opvarmning | Tilsluttet husets varme eller gulvvarme |
| Adskillelse fra huset | Skal være adskilt med dør/vindue | Kan være åben mod huset |
| Energikrav i BR18 | Ingen særlige krav | Som tilbygning |
| Glas | Enkeltglas eller 2-lags | 3-lags energiglas |
| Pris pr. m² | 6.000–12.000 kr. | 15.000–25.000 kr. |
| Tæller i boligareal | Normalt ikke | Ja, typisk |
Skal du søge byggetilladelse til en udestue?
En kold udestue på op til 50 m² er i mange tilfælde en såkaldt sekundær bygning eller overdækning, der kan opføres uden byggetilladelse, hvis den overholder reglerne om højde, afstand til skel og bebyggelsesprocent. Den skal dog ofte anmeldes eller registreres i BBR. Overholdes reglerne ikke, eller ligger udestuen tæt på skel, kræver det tilladelse.
En varm udestue betragtes som en tilbygning til beboelse og kræver normalt byggetilladelse. Ansøgningen skal indeholde energiramme-dokumentation, tegninger og evt. statik. Uanset type gælder lokalplaner og servitutter, så tjek altid kommunens lokalplan og tal med kommunen, før du bestiller.
- Bebyggelsesprocenten for parcelhuse er typisk maks. 30 % inkl. udestue
- Højde og afstand til skel: inden for 2,5 meter fra skel gælder skærpede regler om højde og samlet længde
- Lokalplaner kan begrænse materialer, farver og placering
- Varme udestuer skal leve op til BR18's energikrav for tilbygninger
Materialer: aluminium, træ, træ-alu og PVC
Profilsystemet bestemmer både udtryk, vedligeholdelse og pris. Aluminium er mest udbredt til kolde udestuer, fordi det er let, stærkt og vedligeholdelsesfrit, og fordi profilerne kan være slanke. Til varme udestuer bruges aluminium med kuldebrosafbrydelse, træ-alu eller træ, fordi de isolerer bedre.
Taget er udestuens svageste punkt i forhold til varme og overophedning. Glastag giver mest lys, men bliver meget varmt om sommeren uden solafskærmning. Polycarbonat er billigere og lettere, men ridses og kan blive mat med tiden. Et isoleret tag med ovenlysvinduer giver det bedste indeklima i en varm udestue.
Fundament og gulv
En udestue skal stå på et frostfrit fundament – typisk et punkt- eller stribefundament ført 90 cm ned i jorden. Gulvet er ofte et betondæk med klinker. I en varm udestue skal gulvet isoleres som i en tilbygning, og der kan lægges gulvvarme. Fundamentet udgør ofte 15–25 % af den samlede pris.
Overophedning og ventilation
En sydvendt udestue kan nemt nå 40 °C på en solrig sommerdag. Planlæg derfor åbningsmuligheder i top og bund, solafskærmning på taget og eventuelt automatisk udluftning. Glas med solafskærmende belægning reducerer også varmen markant.
Hvor lang tid tager det at bygge en udestue?
Selve byggeriet på stedet tager typisk 2–4 uger for en kold udestue og 4–8 uger for en varm udestue. Hele forløbet fra idé til færdig udestue er ofte 3–6 måneder, så bestil om vinteren, hvis du vil bruge den om foråret.
| Fase | Varighed |
|---|---|
| Opmåling, tegning og tilbud | 1–3 uger |
| Byggetilladelse (varm udestue) | 4–12 uger |
| Produktion af profiler og glas | 4–10 uger |
| Fundament og gulv | 3–7 dage + hærdning |
| Montering af udestue | 2–5 dage |
| El, varme og finish | 2–7 dage |
Din tjekliste før du indhenter tilbud
Gemmes kun i din egen browser.
Udestue eller tilbygning: hvad skal du vælge?
Hvis du ønsker et rum, der bruges hele året, er en varm udestue og en lille tilbygning prismæssigt tæt på hinanden. En traditionel tilbygning har typisk færre glasflader, bedre isolering og mindre risiko for overophedning, men mindre lys. En kold udestue er derimod markant billigere og giver det klassiske 'udendørs indendørs'-rum i sommerhalvåret.
Vores anbefaling: Vælg kold udestue, hvis du primært vil forlænge terrassesæsonen. Vælg tilbygning eller en velprojekteret varm udestue, hvis rummet skal være en del af boligen. Det billigste kompromis – en kold udestue, der bruges som varmt rum – er det, der giver flest problemer.
Kan man få håndværkerfradrag for en udestue?
Opførelse af en ny udestue er nybyggeri af ekstra areal og ikke en energiforbedring af den eksisterende bolig, så det er som udgangspunkt ikke omfattet af det grønne håndværkerfradrag i 2026. Udskifter du derimod gamle ruder i en eksisterende udestue med energiruder, kan arbejdslønnen være omfattet. Tjek skat.dk's positivliste for den konkrete opgave.
Typiske fejl ved køb af udestue
- At glemme solafskærmning og ventilation, så udestuen er ubrugelig midt på sommeren
- At opvarme en kold udestue og fjerne adskillelsen til huset
- At undervurdere fundamentet – et for lavt fundament giver sætningsskader og utætheder
- At glemme afvanding fra taget og tilslutning af tagrender til kloak eller faskine
- At sammenligne m²-priser, hvor kun det ene tilbud inkluderer fundament og gulv
- At bygge uden at tjekke bebyggelsesprocent, skel og lokalplan
Tjekliste før du indhenter tilbud på udestue
- Mål, placering og orientering (syd, vest osv.)
- Kold eller varm udestue – og hvordan den skal bruges
- Profilmateriale, glastype og tagtype
- Hvad er inkluderet: fundament, gulv, el, afvanding, gennembrud
- Solafskærmning og ventilation
- Hvem søger byggetilladelse/anmelder byggeriet
- Garanti på konstruktion, glas og montering
- Tidsplan og betalingsplan efter AB Forbruger
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en udestue på 15 m²?
En kold udestue på 15 m² koster typisk 90.000–180.000 kr. inkl. fundament, montering og moms. En varm, isoleret udestue på samme størrelse ligger ofte på 225.000–375.000 kr. Solafskærmning, el og gennembrud til huset kommer ofte oveni.
Hvad er forskellen på en kold og en varm udestue?
En kold udestue er uopvarmet og adskilt fra huset med dør eller vindue og bruges primært fra forår til efterår. En varm udestue er isoleret, opvarmet og en del af boligen. Den skal overholde energikravene i BR18 og kræver normalt byggetilladelse.
Kræver en udestue byggetilladelse?
En kold udestue på op til 50 m² kan ofte opføres uden byggetilladelse, hvis den overholder regler om højde, skel og bebyggelsesprocent. En varm udestue er en tilbygning og kræver normalt tilladelse. Tjek altid lokalplan og kontakt kommunen.
Må jeg sætte varme i en kold udestue?
Nej, ikke fast opvarmning. En kold udestue må ikke have faste varmekilder og skal være adskilt fra huset. Opvarmer du den, bliver den reelt en varm udestue, som skal leve op til energikravene. Det kan også give fugt- og kondensproblemer.
Hvor lang tid tager det at bygge en udestue?
Selve byggeriet tager typisk 2–4 uger for en kold udestue og 4–8 uger for en varm. Med tegning, eventuel byggetilladelse og produktion af glas og profiler er hele forløbet ofte 3–6 måneder.
Hvordan undgår jeg, at udestuen bliver for varm?
Planlæg solafskærmning på taget eller udvendige markiser, åbninger i både top og bund for naturlig ventilation og evt. glas med solafskærmende belægning. En sydvendt udestue uden afskærmning kan blive over 40 °C om sommeren.
Kan jeg selv bygge en udestue?
Der findes byggesæt til kolde udestuer, som en erfaren gør-det-selver kan samle. Fundament, tæthed mod huset og afvanding er dog afgørende for holdbarheden, og glasset er tungt. Varme udestuer bør bygges af fagfolk på grund af energikrav og tilladelse.
Kilder og metode
- Bygningsreglementet (BR18)
- Bolius – Videncenter for bolig
- Byg og Miljø – byggeansøgning
- Skattestyrelsen
- SparEnergi (Energistyrelsen)
- Byggeskadefonden
Priserne er redaktionens vejledende estimater på oktober 2026-niveau inkl. moms, baseret på typiske markedspriser, materialepriser og offentligt tilgængelige kilder. Se prismetode og redaktionel politik.