Tapetsere – sådan sætter du tapet op

Tapet er tilbage i danske hjem – som mønstret accentvæg bag sengen, som strukturtapet i stuen eller som klassisk stribet tapet i en ældre villa. Moderne non-woven tapet har gjort det langt lettere at tapetsere selv end med de gamle papirtapeter, fordi limen påføres på væggen, og banerne ikke skal ligge og trække.

Det svære ved tapetsering er ikke at få tapetet op, men at få det til at se rigtigt ud: lodrette baner, usynlige samlinger, mønstre der passer, og pæne afslutninger ved loft, lister og hjørner. Her gennemgår vi forarbejde, beregning af antal ruller, valg af lim, fremgangsmåde og typiske fejl – og hvornår det giver mening at få en maler.

Gør det selv eller fagmand – hvad koster det?

Sådan gør du – trin for trin

Det skal du bruge

• Tapet med samme batchnummer + 1 ekstra rulle
• Tapetlim i den type producenten anbefaler
• Tapetgrunder
• Laservaterpas eller lod med snor
• Tapetbord eller stort, rent bord
• Hobbykniv med afbrækkelige blade og bred spartel
• Tapetbørste eller plastspartel til glatning
• Sømrulle
• Malerrulle og bakke til lim
• Svamp og spand med rent vand
• Tommestok, blyant og saks
• Trappestige
• Tapetfjerner, perforeringsrulle eller damptapetfjerner

1. Tag gammelt tapet ned

   Træk non-woven tørt af. Papirtapet perforeres, blødgøres med varmt vand og tapetfjerner eller damp og skrabes af. Fjern alle limrester med en våd svamp.

2. Spartl, slib og grund

   Spartl huller og revner, lad tørre og slib glat. Grund hele væggen eller spartlede områder, så den suger ensartet. Lad grunden tørre efter anvisning.

3. Sluk og afmonter

   Sluk for de relevante grupper på eltavlen. Afmonter dæksler på stikkontakter og afbrydere. Tag søm og ophæng ned.

4. Slå en lodlinje

   Start ved et vindue eller midt på væggen ved accentvægge. Mål en tapetbredde minus 1 cm fra hjørnet og slå en lodret linje med lod eller laservaterpas. Første bane følger linjen – ikke hjørnet.

5. Skær baner til

   Skær banerne i lofthøjde plus 10 cm. Tilpas mønsteret mellem hver bane, før du skærer. Nummerér banerne på bagsiden.

6. Påfør lim

   Rul lim på væggen i en banes bredde plus 5 cm ved non-woven. Ved papirtapet limes bagsiden, og banen lægges sammen til trækning i den angivne tid. Påfør jævnt uden tørre pletter.

7. Sæt banen op

   Sæt banen op med 5 cm overskud ved loftet og placér kanten præcist på lodlinjen. Glat ud fra midten mod kanterne med tapetbørste eller -spartel. Pres luftbobler ud.

8. Skær overskud af

   Pres tapetet ind i overgangen ved loft og fodliste med en spartel. Skær overskuddet af med en skarp kniv langs spartlen. Knæk bladet af ofte.

9. Næste bane stød mod stød

   Sæt næste bane stød mod stød og pas mønsteret. Tryk samlingen let med en sømrulle. Tør limrester af med en fugtig svamp med det samme.

10. Afslut og lad tørre

    Skær kryds ved kontakter, og afslut hjørner med overlap og ny lodlinje. Lad tapetet tørre 24–48 timer uden træk og direkte varme. Monter dæksler igen.

Non-woven, papir eller vinyl: hvilken tapet skal du vælge?

Non-woven (fibertapet) er det letteste at sætte op selv. Det er dimensionsstabilt, så det ikke udvider sig, når det bliver vådt, og limen påføres på væggen. Det kan desuden trækkes tørt af, når du vil skifte. Papirtapet skal limes på bagsiden og ligge og trække i 5–10 minutter, før det sættes op, og banerne kan udvide sig en smule.

Vinyltapet har en plastoverflade, der kan afvaskes, og bruges i køkkener, entréer og børneværelser. Glasvæv er en malebar strukturtapet, der armerer revnede vægge og males to gange efter opsætning.

Hvor mange tapetruller skal du bruge?

En standardrulle måler 10,05 x 0,53 meter, svarende til ca. 5,3 m². Beregn antal baner, ikke kvadratmeter: mål vægbredden og divider med 0,53 m. Hver bane skal være lofthøjden plus 5–10 cm til tilskæring, plus mønsterrapporten, hvis tapetet har et mønster, der skal passe.

Mønsterrapporten står på etiketten (fx 64 cm rapport, lige eller forskudt). Jo større rapport, desto mere spild. Køb altid rullerne med samme batch- eller partinummer – farven kan variere mellem produktioner.

Forarbejdet: sådan gør du væggen klar til tapet

Tapet fremhæver ujævnheder, især de tynde, glatte typer. Gammelt tapet bør tages ned. Non-woven trækkes tørt af; papirtapet blødgøres med varmt vand tilsat tapetfjerner eller en damptapetfjerner og skrabes af med en spartel. Ridser i overfladen med en perforeringsrulle hjælper vandet ind.

Spartl huller og revner, slib og støv af. Væggen skal være ensartet sugende – ellers trækker limen ujævnt, og samlingerne kan åbne sig. Nyt gips, spartlede pletter og sugende puds skal grundes med tapetgrunder eller fortyndet tapetlim. Malede vægge med høj glans bør mattes ned med sandpapir.

Mørk væg under lyst tapet

Mange tynde tapeter er en smule transparente. Skal du sætte lyst tapet op på en mørk eller mønstret væg, så mal væggen hvid eller i tapetets grundfarve først. Mal også en stribe på 10 cm i grundfarven, hvor samlingerne kommer, så små sprækker ikke lyser.

Lim og tørretid

Brug den limtype, producenten angiver på etiketten – den er afstemt efter tapetets vægt. Non-woven kræver typisk en færdigblandet eller pulverbaseret non-woven-lim påført med rulle på væggen, en banebredde ad gangen plus 5 cm. Papirtapet limes på bagsiden og lægges sammen (lim mod lim) til trækning i den angivne tid.

Limen er tør efter ca. 24–48 timer ved stuetemperatur. Undgå træk, direkte sol og høj varme under tørringen, da tapetet ellers kan krympe og samlingerne åbne sig. Rumtemperaturen bør være mindst 15 grader.

Hjørner, kontakter, vinduer og radiatorer

Hjørner er sjældent helt lodrette. Klip derfor aldrig en bane rundt om et indvendigt hjørne i ét stykke. Lad banen gå 1–2 cm rundt om hjørnet, skær den af, og start en ny bane på næste væg efter en ny lodlinje, som overlapper de 1–2 cm. Ved udvendige hjørner føres banen 3–5 cm rundt.

Ved stikkontakter og afbrydere slukker du for gruppen, afmonterer dækslet, tapetserer hen over og skærer et kryds, hvorefter flapperne skæres af langs dåsen. Dækslet monteres igen, når limen er tør. Bag radiatorer kan du tapetsere 20–30 cm ned og fastgøre det med en radiatorrulle.

Typiske fejl ved tapetsering

• Ingen lodlinje: Første bane skæv, og alle de følgende følger med.
• Forskellige batchnumre: Synlig farveforskel mellem banerne.
• Lim på samlingerne: Lim, der presses ud og ikke tørres af straks, giver blanke striber.
• For hård gnidning med sømrulle: Samlinger bliver blanke, og prægede tapeter flades ud.
• Ingen grunder på spartel: Tapetet hæfter ujævnt og danner bobler.
• Sløvt knivblad: Tapetet rives i stedet for at skæres. Knæk bladet af efter hver eller hver anden bane.
• Træk og varme under tørring: Samlingerne åbner sig.

Hvornår bør du få en maler til at tapetsere?

Et rum med mange vinduer, skrå lofter, trappeopgange og dyrt designertapet med stort mønsterpas er opgaver, hvor en maler ofte sparer dig for både tid og spildte ruller. En maler kan også vurdere, om gamle vægge skal have glasvæv eller filt som underlag, eller om revner i pudsen kræver murer først.

Spørg efter fast pris med specificeret forarbejde: nedtagning, spartling, grunding, antal ruller og mønsterpas. Lever du selv tapetet, så aftal, hvem der bærer risikoen ved fejlskæring.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder og metode

Læs også