Altan pris 2026: Hvad koster det at få opsat en altan?

En altan er et af de mest efterspurgte tilvalg i lejligheder, og mange ejer- og andelsforeninger vælger at gå sammen om at få opsat altaner på hele ejendommen. Det giver bedre pris pr. altan og et ensartet udtryk på facaden, men det er også et byggeprojekt, der kræver tålmodighed: Fra den første idé til færdige altaner går der ofte et år eller mere.

Her gennemgår vi vejledende 2026-priser for de forskellige altantyper, hvad et samlet altanprojekt i en etageejendom koster, hvordan processen med byggetilladelse og lokalplan foregår, og hvad bestyrelsen skal have styr på. Til villaer og rækkehuse gennemgår vi også altaner på 1. sal. Alle priser er estimater inkl. moms.

Priser 2026: Altaner

Hvad koster en altan i en etageejendom?

I et samlet altanprojekt for en ejer- eller andelsforening er den samlede pris pr. altan typisk 80.000–200.000 kr. inkl. alt. Det dækker selve altanen, nye altandøre, ophugning af brystning, rådgivning, statiske beregninger, byggetilladelse, stillads eller lift og byggepladsdrift. Jo flere altaner, desto bedre pris pr. stk., fordi projektering og opstart fordeles.

Selve altanen udgør ofte kun 50–65 % af den samlede udgift. Den største skjulte post er typisk ombygningen af facaden: Et vindue skal ofte ændres til en dør, hvilket kræver, at brystningen under vinduet brydes ned, og der skal monteres en ny overligger, hvis hullet gøres bredere.

Altantyper: hængealtan, fransk altan eller altan på søjler

Valget af altantype styres i praksis af tre ting: hvad facaden kan bære, hvad lokalplanen tillader, og hvor stor en udendørs plads man ønsker. Rådgiveren eller altanleverandøren vurderer facaden, inden man vælger løsning.

Materialer: stål, aluminium og gulvbelægning

Bærende konstruktioner er næsten altid i varmgalvaniseret stål, ofte pulverlakeret i ejendommens farve. Aluminium er lettere og bruges til værn og mindre altaner. Gulvet kan være beton, komposit, aluminiumsprofiler eller trykimprægneret træ. Betonbund er tungere og dyrere, men holder længst og giver mindst lyd mellem altanerne. Værn i glas giver mest lys, men skal vaskes, mens værn med stålbalustre er billigere og mere robuste.

Skal man søge byggetilladelse til en altan?

Ja – opsætning af altaner kræver næsten altid byggetilladelse fra kommunen, fordi det er en ændring af facaden og en bærende konstruktion. Ansøgningen indsendes via Byg og Miljø og skal indeholde tegninger, statisk dokumentation og ofte en vurdering af facadens arkitektur. Behandlingstiden er typisk 1–4 måneder, men kan blive længere, hvis ejendommen er bevaringsværdig.

Lokalplaner i ældre byområder har ofte regler om altaner mod gaden – nogle forbyder dem helt, andre tillader kun franske altaner eller bestemte udformninger. Mod gården er reglerne som regel mere lempelige. Tjek også naboretlige forhold: indbliksgener og skygge kan være et argument i kommunens behandling.

• Konstruktionsklasse og statisk dokumentation efter BR18
• Brandkrav, især hvis altanerne indgår som redningsåbning
• Krav til værnhøjde (mindst 1,0 m over gulv i boliger over terræn) og maks. 0,089 m mellem lodrette balustre i boliger, så børn ikke kan komme igennem
• Afstand til skel og naboer samt indbliksgener
• Bevaringsværdi (SAVE) og lokalplanens bestemmelser om facader

Sådan forløber et altanprojekt i en forening

Samlet tager et altanprojekt i en etageejendom typisk 6–18 måneder. Den længste del er ofte beslutningsprocessen i foreningen og kommunens sagsbehandling – ikke selve byggeriet.

1. Bestyrelsen undersøger interesse og muligheder – evt. indledende møde med altanfirma eller rådgiver
2. Generalforsamlingen beslutter at gå videre og afsætter penge til forundersøgelse
3. Rådgiver eller totalleverandør laver skitseforslag, budget og forhåndsdialog med kommunen
4. Generalforsamlingen vedtager projekt og finansiering (fx fælles lån eller individuel betaling)
5. Ansøgning om byggetilladelse
6. Udbud til 2–4 leverandører, kontrakt efter AB 18 eller AB Forbruger
7. Produktion (typisk 6–12 uger) og montering (1–3 dage pr. altan, ofte 2–6 uger for hele ejendommen)
8. Afleveringsforretning, mangelgennemgang og 1-års-eftersyn

Hvem betaler for altanerne i en ejer- eller andelsforening?

Der findes typisk to modeller. I den ene vedtager foreningen at alle lejligheder får altan, og udgiften finansieres fælles via et lån og fordeles efter fordelingstal. I den anden får kun de interesserede altan og betaler selv, mens foreningen står som bygherre. Den anden model kræver en klar aftale om fremtidig vedligeholdelse og ansvar, og om altanen følger lejligheden ved salg.

I andelsforeninger kan en altan påvirke andelsværdien, og i ejerforeninger skal det fremgå af vedtægter eller en tinglyst deklaration, hvem der ejer og vedligeholder altanen. Få en advokat eller administrator til at hjælpe med beslutningsgrundlaget, så det holder ved en generalforsamling.

Altan til villa eller rækkehus

I et parcelhus eller rækkehus er en altan på 1. sal typisk en altan på søjler eller en hængealtan monteret på gavlen eller en kvist. Prisen ligger ofte på 70.000–180.000 kr. inkl. ny altandør, afhængigt af størrelse og om tagkonstruktionen skal ændres for at give plads til døren. En altan, der etableres i en kvist eller tagflade, er et større tømrerprojekt og kan koste mere.

Også i villaer kræver altaner normalt byggetilladelse, og byggeloven har regler om afstand til skel og indbliksgener. Tal med kommunen tidligt i processen.

Kan man få håndværkerfradrag for en altan?

En ny altan er hverken en energiforbedring eller klimasikring, så den er som udgangspunkt ikke omfattet af det grønne håndværkerfradrag i 2026. En ny altandør med bedre energiegenskaber end det vindue, den erstatter, kan i nogle tilfælde give fradrag for arbejdslønnen på selve døren, men det er sjældent et stort beløb. Tjek skat.dk's positivliste. I foreningsprojekter er det desuden foreningen, der er bygherre, hvilket gør fradrag mindre relevant.

Vedligeholdelse og levetid

En galvaniseret stålaltan med betonbund kræver meget lidt vedligeholdelse: et årligt eftersyn af afløb, ankre og fuger mod facaden samt vask af glasværn. Trægulve skal behandles hvert 1.–3. år. Den vigtigste fejlkilde er vand: Hvis afløbet stopper, eller fugen ved facaden svigter, kan vand trænge ind i murværket og give frostskader. Indarbejd altanerne i ejendommens vedligeholdelsesplan.

Tjekliste før I indhenter tilbud på altaner

• Hvor mange altaner, hvilken side af ejendommen og ønsket størrelse
• Om tilbuddet er en totalløsning inkl. døre, ophugning, statik og myndighedsbehandling
• Materialer for bærekonstruktion, gulv og værn
• Hvordan altanen forankres i facaden, og hvem der dokumenterer bæreevnen
• Afvanding og drypkanter, så vand ikke løber ned på altanen under
• Garanti (typisk 5–10 år på konstruktion og overfladebehandling)
• Tidsplan for montering og hvordan beboerne berøres
• Sikkerhedsstillelse og betalingsplan efter AB-regler

Ofte stillede spørgsmål

Kilder og metode

Læs også